søndag den 20. marts 2016

Selvom Velo Solex, med sit forhjulstræk, kunne have problemer med det danske vejr, var den meget populær.






Den franske knallert Velo Solex blev præsenteret på den franske udstilling i Forum i København i 1950. Begrebet knallert, cykel med hjælpemotor, var indført i 1947. Til at starte med, skulle knallerter indregistreres, have nummerplade, og føreren skulle have et førerbevis.

Det danske firma Simonsen & Nielsen (S&N) så gode muligheder for salg af Velo. De sikrede sig en kontrakt med Solex fabrikken, og med tog fik de leveret 90 Velo Solex’er til Hamlet cykelfabrikken i Kastrup.
Cykelforhandlerne troede ikke rigtigt på projektet, så salget gik trægt i de første år. I 1953 ændrede myndighederne holdning, og anså nu knallerter for en cykler med hjælpemotor. Den fik en øvre fartgrænse på 30 km. i timen. Der blev ikke længere krævede indregistrering så salget steg.

I 1954 lancerede Velo Solex en reklamekampagne, og salget steg kraftigt. På den tid var der stadig valutarestriktioner på importerede varer i Danmark. For at undgå handelsmæssige restriktioner begyndte S&N at fremstille dele til Velo Solex på Hamlet fabrikken i Kastrup. Da de også fik de tilladelse til at licensfremstille Velo Solex, valgte S&N at flytte deres cykelproduktionen til Fyn. Hamlet fabrikken blev nu produktions- og samlefabrik af Velo Solex.

Senere flyttede samlefabrikken til Hvidovre. Hamlet fabrikken i Kastrup fortsatte i nogle år som ekspeditionssted for Velo Solex.
Selvom Velo Solex, med sit forhjulstræk, kunne have problemer med det danske vejr, var den meget populær, og ses stadig mere og mere på gaden igen..