Den franske knallert Velo Solex
blev præsenteret på den franske udstilling i Forum i København i 1950. Begrebet
knallert, cykel med hjælpemotor, var indført i 1947. Til at starte med, skulle
knallerter indregistreres, have nummerplade, og føreren skulle have et
førerbevis.
Det danske firma Simonsen &
Nielsen (S&N) så gode muligheder for salg af Velo. De sikrede sig en
kontrakt med Solex fabrikken, og med tog fik de leveret 90 Velo Solex’er til
Hamlet cykelfabrikken i Kastrup.
Cykelforhandlerne troede ikke
rigtigt på projektet, så salget gik trægt i de første år. I 1953 ændrede
myndighederne holdning, og anså nu knallerter for en cykler med hjælpemotor.
Den fik en øvre fartgrænse på 30 km. i timen. Der blev ikke længere krævede
indregistrering så salget steg.
I 1954 lancerede Velo Solex en
reklamekampagne, og salget steg kraftigt. På den tid var der stadig
valutarestriktioner på importerede varer i Danmark. For at undgå handelsmæssige
restriktioner begyndte S&N at fremstille dele til Velo Solex på Hamlet
fabrikken i Kastrup. Da de også fik de tilladelse til at licensfremstille Velo
Solex, valgte S&N at flytte deres cykelproduktionen til Fyn. Hamlet
fabrikken blev nu produktions- og samlefabrik af Velo Solex.
Senere flyttede samlefabrikken
til Hvidovre. Hamlet fabrikken i Kastrup fortsatte i nogle år som
ekspeditionssted for Velo Solex.
Selvom Velo Solex, med sit
forhjulstræk, kunne have problemer med det danske vejr, var den meget populær,
og ses stadig mere og mere på gaden igen..
